En familiesammenføring er en sammenføring f.eks. i Danmark af familiemedlemmer, der ellers bor i forskellige lande. Der kan både være tale om at familiemedlemmerne, der kommer fra andre EU-lande eller nogen der kommer fra såkaldte tredjelande. Tredjelande er alle lande som ikke er en del af Den Europæiske Union, og der gælder forskellige regler alt efter om familiemedlemmerne kommer fra tredjelande eller EU-lande.
Hvornår kan man kræve familiesammenføring?
Hvis en dansk statsborger for eksempel har været på ferie i Sydamerika og møder en kvinde, som han gerne vil have med til Danmark, så de kan flytte sammen her, kan dette ikke uden videre lade sig gøre. Man har i Danmark og i EU besluttet, at der ikke uden videre kan ske familiesammenføring, medmindre visse betingelser er opfyldte. Der sættes altså visse krav til personen, der ønsker at få ophold i Danmark.
Immigranter i Danmark, der har fået opholds- og arbejdstilladelse og har etableret sig her kan også kræve sig familiesammenført med deres familie, selvom familien bor i immigrantens hjemland. Hvis immigranten ønsker at få sin familie til at flytte fra det land immigranten kommer fra til Danmark, er der tale om familiesammenføring.
Flygtninge, der har fået tilladelse til at opholde sig i Danmark, kan efter omstændighederne også have ret til at få deres familie hertil.
Man kan søge om familiesammenføring som EU-statsborger, eller tredjelandsstatborger.
Denne artikel omhandler, hvordan og under visse omstændigheder familiesammenføring kan lade sig gøre i Danmark.
Familiesammenføring af familiemedlemmer som er tredjelandsstatsborgere med dansk statsborger i Danmark
Hvornår er man dansk statsborger?
Efter Indfødsretsloven (loven om, hvordan man bliver dansk statsborger) bliver man tildelt dansk statsborgerskab afhængigt af sine forældres statsborgerskab, og om hvorvidt man er født på dansk territorium.
Man er dansk statsborger, hvis man fødes af en kvinde som er dansk statsborger, uanset om denne kvinde er gift, eller at barnet fødes i udlandet.
Hvis faderen er dansk statsborger, bliver barnet dansk statsborger hvis faderen er gift med moderen, eller hvis barnet fødes på dansk territorium. Det vil altså sige, at børn der fødes i Danmark af en udenlandsk kvinde, kun bliver danskere hvis moderen er gift med en dansk statsborger.
Årligt vedtages også såkaldte indfødsretslove, hvorefter et vist antal mennesker medtages hvor der gives dansk statsborgerskab. Disse personer er udenlandske statsborgere, og altså omfattet af ovennævnte situationer.
Ægtefællesammenføring:
Hvis en udenlandsk statsborger har en ægtefælle/samlever i Danmark, som er dansk statsborger, kan der gives opholdstilladelse til den udenlandske statsborger. Er ægtefællen/samleveren i Danmark ikke dansk statsborger, skal denne have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.
Der er visse betingelser, som skal overholdes, før opholdstilladelse kan gives; nogen er betingelser til ansøgeren og andre er betingelser til ægtefællen/samleveren i Danmark.
Selve ægteskabet behøver ikke være indgået i Danmark, men indgåelsen skal overholde de principper som benyttes i Danmark. Dette betyder at:
- Begge parter skal have været til stede under vielsen
- Ægteskabet må ikke være indgået med stedfortræder
- Begge parter skal have været 18 år da ægteskabet blev indgået
- Man kan kun have én ægtefælle
Er parterne ikke gift, eller overholdes disse betingelserne ikke, er det dog alligevel efter omsændighederne muligt at få familiesammenføring. I så fald kan Udlændingestyrelsen vurdere om forholdet mellem parterne alligevel kan udgøre et fast samliv, og danne grundlag for opholdstilladelse.
Fast samliv skal forstås på den måde, at parterne har boet sammen i mindst 1 år og 6 måneder, og dette skal kunne dokumenteres. Kravet kan dog i visse tilfælde fraviges.
Den danske samlever skal påtage sig ansvaret for at forsørge sin tilkomne. Dette gælder også almindeligvis i danske ægtefæller, som har forsørgelsespligt gennem ægteskabets retsvirkning.
Tvangsægteskab
Ægteskabet eller samlivet skal være indgået efter eget ønske. Hvis myndighederne anser det for sandsynligt at dette ikke er tilfældet, kan opholdstilladelse ikke gives. Især hvis der er tætte familierelationer mellem to de partnere/ægtefæller, kan dette tale for ikke at tillade opholdstilladelse.
Proforma-ægteskab
Er ægteskabet eller samlivet udelukkende indgået for at modtage opholdstilladelse, kan opholdstilladelse ikke gives. Udlændingestyrelsen lægger eksempelvis vægt på, om parterne har boet på samme bopæl, om de taler samme sprog, om hvor stor aldersforskel der er, hvor godt parterne kender hinanden, tidligere ægteskaber og fælles børn. Der kigges desuden på, om ægtefællen/samleveren i Danmark tidligere er blevet skilt kort efter, at dennes ægtefælle har fået opholdstilladelse.
24-årsreglen
Begge ægtefæller/samlevere skal være fyldt 24 år. Ansøgning kan dog indgives når den yngste er 23 år og 6 måneder.
Alderskravet kan tilsidesættes hvis ægtefællen/samleveren i Danmark har hjemmeboende mindreårige børn, eller samvær med mindreårige særbørn. Tilsvarende er tilfældet, hvis ægtefællen/samleveren i Danmark er alvorligt syg eller handicappet.
Hvis ægtefællen/samleveren i Danmark har et erhverv, som er på den såkaldte positivliste, kan dette desuden gøre, at 24-årsreglen fraviges. Er du for eksempel uddannet læge, sygeplejeske, jurist eller økonom kan reglen fraviges.
Har ægtefællen/samleveren i Danmark ansættelse i staten og varetager udenrigs- eller sikkerhedspolitiske tjeneste med betydning for Danmark, kan reglen også fraviges.
Danskuddannelse og integration
Begge ægtefæller/samlevere skal erklære at de vil deltage aktivt i sprogudviklingen og integrationen, af både til den flyttende ægtefælle/samlever, men også eventuelle børn.
Krav til ansøgeren
Den ansøgende skal have besøgt Danmark lovligt mindst én gang. Lovligt betyder, at ansøgeren skal have besøgt Danmark efter udstedelse af en opholdstilladelse, et visum (f.eks. turistvisum) eller visumfrit.
Krav til opfyldelse af ansøgerens del af integrationskravet
Ægtefællen/samleveren i Danmark og den ansøgende skal tilsammen opfylde mindst 4/6 af integrationskraven. De kan højst opfylde 3 krav hver, så hvis den ene opfylder 3 og den anden opfylder 1 ud af 3, har til tiltrækkeligt opfyldt kravene imellem sig.
De 3 krav Udlændingestyrelsen stiller til ansøgeren er:
- Ansøgeren skal have bestået en dansk og en engelsk prøve.
- Ansøgeren skal have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 ud af de sidste 5 år.
- Ansøgeren skal have bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 år varighed.
Ægtefællerne/de samlevende skal som nævnt opfylde mindst 4 krav, og de kan opfylde 3 hver.
Opnår en ansøger opholdstilladelses via ægtefællesammenføring, skal ansøgeren igen inden 6 måneder efter ansøgningen blev imødekommet, bestå endnu 2 danskprøver.
Krav til ægtefællen/samleveren i Danmark
Ægtefællen/samleveren i Danmark, skal råde over en selvstændig bolig og bo fast i Danmark. Boligen skal have egen indgang, og ægtefællen/samleveren i Danmark skal eje, leje eller fremleje den. Andelsbolig kan også opfylde kravet.
Størrelsesmæssige krav til boligen er, at der højst må bo 2 personer per beboelsesrum, eller at boligen har en sådan størrelse i alt, at den er 20 m2 for hver person som minimum.
Hvis ægtefællen/samleveren i Danmark lige er vendt tilbage til Danmark, kan der gives en frist på op til 6 måneder til at boligkravene skal opfyldes. Ansøgning om en udskydelse til sådan en frist, skal indsendes minimum 1 måned efter ægtefællen/samleveren vender tilbage til Danmark.
Boligens beliggenhed:
Er boligen optaget på den såkaldte boligliste (“ghetto-listen”), er kravene til boligen ikke opfyldte, og opholdstilladelsen er ikke længere gyldig. Boliglisten ses her https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202361.
Selvforsørgelse og økonomisk sikkerhedsstillelse
Ægtefællen/samleveren i Danmark skal kunne forsørge sig selv. Dette indebærer, at ægtefællen/samleveren ikke må have modtaget kontanthjælp senest 3 år inden afgørelse af ansøgning om opholdstilladelsen.
Ægtefællen/samleveren i Danmark skal stille en økonomisk sikkerhed overfor staten. Denne er på 100.000 kr., hvis ansøgning om ægtefælle sammenføring er indgivet efter eller på den 1. juli 2018. Er ansøgning indgivet før, vil beløbet være på 55.375,27 kr.
Sikkerhedsstillelsen kan stilles på to måder. Enten ved deponeringsgaranti eller ved anfordringsgaranti.
Deponering indebærer at pengene skal indbetales på en konto som kun kommunen har adgang til. Ægtefællen/samleveren skal altså ”have penge op af lommen”.
Anfordringsgarantien indebærer at banken skal betale når kommunen anmoder om det. Dette indebærer ikke nødvendigvis at ægtefællen/samleveren skal have ”penge op af lommen”, inden der er brug for det. Det kommer an på banken.
Vold mod ægtefælle
Samleveren i Danmark må ikke inden for de sidste 10 år, være dømt for personfarlig kriminalitet mod en ægtefælle/samlever. Dette er imod både tidligere ægtefæller/samlevere og den som der nu indgiver ansøgning om opholdstilladelse. Dommen om personfarlig kriminalitet skal have givet fængselsstraf, eller mulig herfor. Dommen skal altså have givet betinget eller ubetinget fængsel. Personfarlig kriminalitet er blandt andet:
- voldtægt, jf. straffelovens § 216,
- manddrab, jf. § 237,
- simpel og grov vold, jf. §§ 244-246,
- ulovlig tvang, herunder tvang til at indgå ægteskab, jf. § 260,
- frihedsberøvelse, jf. § 261, og
- menneskehandel, jf. § 262 a.
Dette krav kan fraviges, hvis kriminaliteten skyldes en psykisk lidelse som nu er kureret. Tilsvarende er tilfældet, hvis kriminalitet skyldtes et alkohol- eller narkomisbrug, der er ophørt inden indgivelsen af ansøgningen. Det kan også fraviges, hvis der er gået mange år siden ægteskabets indgåelse, og parret har levet i samliv i en længere periode, og at de utvivlsomt ønsker at fortsætte deres samliv/ægteskab.
Integrationskrav
Ægtefællen/samleveren i Danmark og den ansøgende skal til sammen opfylde mindst 4/6 integrationskrav. De kan højst opfylde 3 krav hver, så den ene kan opfylde 3 og den anden skal så kun opfylde 1 ud af 3.
- Ægtefællen i DK skal have bestået dansk, som kan opfyldes ved en studieprøve, eller bestået folkeskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse (eux).
- Ægtefællen skal have haft fuldtidsarbejde i Danmark i mindst 5 år.
- Eller været under uddannelse i mindst 6 år.
Ægtefællerne/de samlevende skal som nævnt opfylde mindst 4 krav, og de kan opfylde 3 hver.
Er ægtefællen/samleveren i Danmark ikke dansk statsborger, skal denne have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år. Er permanent opholdstilladelse givet før d. 15. marts 2017, skal en række videre betingelser overholdes.[1]
Opholdstilladelse?
Hvis betingelserne for ægtefællesammenføring er opfyldt, gives som udgangspunkt en opholdstilladelse på 2 år. Denne kan forlænges hvis ansøgeren stadig opfylder en del af betingelserne. Det er tilladt at arbejde i Danmark mens opholdstilladelsen gælder.
Familiesammenføring med børn
Et barn under 15 år (og i særlige tilfælde mellem 15 og 18 år), kan få opholdstilladelse i Danmark gennem familiesammenføring, hvis barnet har en forælder, der bo fast i Danmark.
Barnet skal være under 15 år, og kun i særlige tilfælde hvis barnet er over 15, kan opholdstilladelse gives på denne måde.
Barnet skal bo hos sine forældre i Danmark, hvis tilladelse gives.
Barnet må ikke have stiftet familie. Dette betyder at barnet ikke må have en fast samlever eller stiftet familie selv.
Det må ikke stride imod barnets tarv at blive familiesammenført. Kommunen der hvor barnet skal flytte hen, skal vurdere om hjemmet strider imod barnet tarv. Dette er tilfældet hvis:
- der er risiko for at barnet vil få alvorlige sociale problemer i Danmark,
- der er en betydelig risiko for at blive tvangsfjernet efter ankomsten til Danmark
- der en risiko for barnet vil blive udsat for overgreb.
Hvis barnet er fyldt 8 år, og den ene forælder ikke bor i Danmark, skal myndighederne vurderer om integrationen vil blive vellykket, før opholdstilladelse kan gives.
Krav til forælderen i Danmark
Forælderen skal være dansk eller nordisk statsborger eller have lovligt ophold i Danmark. Desuden skal forælderen have forældremyndighed over ansøgeren. Læs om forældremyndighed her.
Hverken forælderen som barnet skal bo hos, eller dennes eventuelle ægtefælle/samlever må de sensete være dømt for vold mod børn. Dette er blandt andet:
- Incest (straffelovens § 210)
- Vanrøgt (straffelovens § 213)
- Voldtægt (straffelovens § 216)
- Samleje med barn under 15 år (straffelovens § 222)
- Optagelse af børnepornografi (straffelovens § 230)
- Blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 232)
- Manddrab (straffelovens § 237)
- Simpel og grov vold (straffelovens §§ 244-246)
- Frihedsberøvelse (straffelovens § 261)
I særlige tilfælde kan der være krav til selvstændig bolig og selvforsørgelse.
Familiesammenføring med EU-borgere
Mellem EU’s såkaldte indre grænser, stilles der mindre skarpe krav. Disse regler er altså ved krydsning af grænser mellem EU lande, og gælder alle lande i EU:
Ophold af under 3 måneders varighed
En EU-borger har ret til at medbringe familiemedlemmer til et EU-land i 3 måneder. Hvis det ønskes at familien skal opholde sig længere tid skærpes kravene.
Kommer familiemedlemmet fra et land, hvor der er visumpligt i Danmark, skal et visum opnås.
Ophold af over 3 måneders varighed
Hvis en EU-borger medbringer sin familie, fordi mens EU-borgeren leder efter arbejde, kan familiemedlemmet medbringes i 6 måneder, og herefter så længe som det kan bevises, at EU-borgeren leder efter arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat i Danmark.
En dansk statsborgers familie (kone og eller børn), kan for eksempel få tilladelse til at opholde sig i Danmark, da Danmark er et EU-land og en dansk statsborger er såkaldt unionsborger.