Når man dør, over ens formue til dødsbobehandling. Formålet med dødsbobehandlingen er at sikre, at alle kreditorer får deres penge og arvingerne kan få udbetalt, hvad de skal have. Proceduren med dødsbobehandlingen hedder med et jurdisk udtryk, at dødsboet skal skiftes.
Dette skifte kan foretages på forskellige måder; f.eks. kan det ske umiddelbart ved privat eller offentligt skifte, men det kan også ske på andre måder. De forskellige måder dette kan ske på, beskrives nærmere i denne artikel.
For at forstå indholdet af denne artikel er det væsentligt at forstå forskellen på privat og offentligt skifte. Et privat skifte betgner en situation, hvor alle arvinger kan blive enige om, at skiftet skal behandles på denne måde. Hvis ikke de kan det, skal boet behandles offentligt. Når et bo behandles offentligt, skal en bobestyrer (typisk en advokat) udpeges til at stå for det praktiske og formelle i forbindelse med opgørelsen af værdierne i boet. Bobestyrer kan også udpeges i andre tilfælde, som gennemgås i denne artikel.
Langt de fleste dødsboer, og især mindre dødsboer, skiftes privat. Offentligt skifte betyder, at skifteretten udpeger en bobestyrer, som skal forestå boets opgørelse og andre praktiske ting i forbindelse med boets opgørelse og skifte. Dette er for eksempel underretning af eventuelle kreditorer, og opdeling af arven, på den med som et eventuelt testamente foreskriver det. Er der ikke testamente, skal arven opdeles efter Arvelovens regler om slægtsarv (som udgangspunkt børn og børnebørn) og ægtefællers legale arveret.
Hvad er en bobestyrer?
En bobestyrer er en person, der i forbindelse med et offentligt skifte tager sig af de praktiske ting vedrørende et “bo”, f.eks. et konkursbo eller et dødsbo. En autoriseret bobestyrer er en advokat, som er udpeget af skifteretten, og optaget på en liste over autoriserede bobestyrere i en bestemt retskreds. At en bobestyrer er autoriseret betyder, at denne har erfaring som dødsboadvokat, og at skifteretten har udpeget vedkommende til at kunne forestå opgørelsen af et hvilket som helst dødsbo.
Der er et afgrænset antal autoriserede bobestyrere i Danmark (fordelt på de forskellige retskredse), og dette betyder at, der kan være lang ventetid før, bobestyreren behandler dit dødsbo.
Det er også muligt at vælge en bobestyrer, der ikke er på listen over autoriserede bobestyrer. Mere herom nedenfor.
Hvad laver en bobestyrer?
Bobestyrerens arbejde omfatter blandt andet at indrykke et såkaldt “proklama” i Statstidende. Af dette proklama fremgår, at alle potentielle kreditorer opfordres til at henvende sig til bobestyreren med henblik på at få betalt det, som afdøde skylder dem.
Det er også bobestyreren som forestår opgørelsen af arven mellem arvingerne, dog med undtagelse af større beslutninger, som for eksempel salg af fast ejendom. Her er det arvingerne der skal bestemme, hvad der skal ske og hvordan.
Bobestyreren står desuden for alle andre praktiske opgaver, og indsendelse af dokumenter til skifteretten og SKAT og for overholdelse af fristerne herfor.
Det er som sagt et led bobestyrerens arbejde at opgøre boet. Dette betyder, at bobestyreren skal finde ud af hvor mange penge, der er i boet, hvor meget alle aktiver tilsammen er værd, og hvor meget den afdøde skylder – og om der er noget, og i så fald hvor meget, tilbage til arvingerne. I forbindelse hermed, er det væsentligt, at bobestyreren undersøger om der er nogen der skylder den afdøde penge. Skifteretten afgør disse sager ved uoverensstemmelser.
Arvingerne kan også have skyldt penge til afdøde. Dette skal fratrækkes deres eventuelle arv, og hvis det skyldte beløb overstiger deres arv, arver de ikke.
Arvingerne bestemmer som nævnt, hvad der skal ske med de væsentligste aktiver i boet. Arvingerne bestemmer for eksempel, hvordan salget af en eventuel fast ejendom skal foregå. Hvis arvingerne derimod ikke kan blive enige hvordan salg af en fast ejendom eller andre væsentlige aktiver skal foregå, kan bobestyreren forestå en afstemning mellem arvingerne, for på denne måde at få det afgjort.
Uenighed om hvem der har ret til at arve, og altså hvem der er arvinger, afgøres af skifteretten. Der kan i mange tilfælde være uenighed herom. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at der er uenighed, om hvem der skal arve, fordi der tvivl om, hvorvidt et testamente er gyldigt. Dem, der ellers ikke vil arve, eller som arver mindre på grund af dette, vil måske prøve at anfægte testamentets gyldighed. Se om testamenter og anfægtelse heraf, her.
Den afdøde kan i et testamente, have udpeget en person der skal være bobestyrer, og denne behøver ikke at være autoriseret. Det kan eksempelvis være en advokat, der har arbejdet for den afdøde tidligere, og som den afdøde ønsker at tilgodese ”en sidste gang”, eller det kan være fordi, den afdøde stoler meget på advokatens dømmekraft eller kendskab til forholdene i boet, de familiemæssige forhold, der ligger bag testamentet, aktiverne i boet osv.
Det er således ofte tilfældet, at den pågældende advokat har et indgående kendskab til netop dette dødsbo, fordi advokaten har været rådgiver gennem en årrække. På denne måde vil denne person kunne sætte sig hurtigt ind i tingene og med sin forudgående kundskab kunne tage særlige hensyn til boets opgørelse. En sådan udpeget bobestyrer, behøver ikke være advokat, men vil typisk være det.
En person, der ikke er advokat, eller ikke på anden vis har opnået erfaring med dødsboer, vil ikke kunne behandle et bo på en tilfredsstillende eller fornuftig måde, især ikke hvis boet er omfattende og eller kompliceret, og hvis det er tilfældet, kan arvingerne eller skifteretten kræve en anden bobestyrer indsat.
Hvornår benyttes en bobestyrer?
Det er væsentlige forskelle mellem et offentligt og et privat skifte. Ved et privat skifte ordner arvingerne dødsboet uden skifteretten eller bobestyrer indblandes, og dette vil som udgangspunkt være langt billigere, end hvis der skal en bobestyrer ind over.
Der findes imidlertid en række tilfælde, hvor bobestyrer skal benyttes:
- Har afdøde bestemt dette i sit testamente, skal det respekteres. Afdøde kan også have udvalgt en bestemt person til at være bobestyrer, men skifteretten kan vælge en anden, hvis dette skulle være nødvendigt.
- Er gælden større end formue, er det nødvendigt at en bobestyrer forestår opgørelsen. Fordi gælden er større end formuen, kan ikke alle få hvad de er skyldt. Bobestyreren skal undersøge hvem der har ret til hvad, og herefter udbetale dividende herefter (svarende til et konkursbo).
- Kan arvingerne ikke enes om arvens fordeling, og anmoder en arving skifteretten om at udpege en bobestyrer, skal dette gøres. Dette kan for eksempel være uenighed om:
- hvem der er arvinger,
- hvordan arven skal deles,
- hvem der skal have ejerskabet over de enkelte ting,
- hvis nogle af arvingerne skylder penge til afdøde, skal dette modregnes den pågældendes arv. Arvinger kan hurtigt blive uenige om, hvorvidt der overhoved er skyldt noget til afdøde og i så fald hvor meget.
- Hvis arvingerne ikke vil eller ikke kan overskue papirarbejdet og derfor anmoder skifteretten om at udpege en bobestyrer til at forestå dette, ofte meget omfattende, papirarbejde.
- Er alle arvinger umyndige, skal skifteretten udpege en bobestyrer. Man er umyndig, hvis man er under 18 år gammel, eller er umyndiggjort efter værgemålsloven.
- Er alle arvinger konkursramte, eller insolvente skal en bobestyrer også forestå skiftet.
- Findes der ingen arvinger i boet, bliver dødsboet i sagens natur nødt til at blive forestået af en bobestyrer, da der i dette tilfælde ikke er andre til at træffe beslutninger for boet, som derfor ikke kan skiftes. (bemærk, at hvis der intet testamente er, og der ikke melder dig nogen arvinger, som arver efter arveloven, tilfalder arven statskassen.)
- Også hvis der opstår der usikkerhed om hvem der er arvinger i boet, inddrages en bobestyrer tilsvarende.
- Hvis der ikke inden for rimelig tid efter dødsfaldet, er truffet bestemmelse om, hvordan boet skal behandles, udpeges en bobestyrer.
Valg af bobestyrer
Som nævnt kan den afdøde have angivet i et testamente, at der skal udpeges en bobestyrer. Tilsvarende kan der med navns nævnelsen været udpeget en bestemt person. Dette kan der være mange grunde til. Skifteretten vil som udgangspunkt følge et sådant ønske.
Har den afdøde ikke bestemt hvem der skal være bobestyrer, har arvingerne og særligt den længstlevende ægtefælle mulighed for at bestemme, hvem der skal være bobestyrer. Som udgangspunk har den længstlevende ægtefælle ret til at udpege en bestemt autoriseret bobestyrer. Hvis altså arvingerne ønsker en anden bobestyrer, vil skifteretten udpege den som den længstlevende ægtefælle ønsker. Har den længstlevende ikke ønske om en bestemt autoriseret bobestyrer, kan arvingerne bede skifteretten udpege en bestemt, hvis de altså er enige om hvem.
Hvis både den længstlevende ægtefælle, og arvingerne er enige om at vælge en bestemt uautoriseret bobestyrer, kan skifteretten udpege en sådan, hvis særlige grunde taler for det. Af særlige grunde kan for eksempel være, at den bestemte uautoriserede bobestyrer har et vist forudgående kendeskab til selve boet, eller til de spørgsmål som bobehandlingen angår.
Hvis hverken den længstlevende eller arvingerne har udtrykt ønske om, at en bestemt bobestyrer skal behandle boet, udpeger skifteretten en bobestyrer blandt de autoriserede bobestyrere i retskredsen. Man vil altså altid ”falde tilbage på”, at skifteretten udpeget en autoriseret bobetyrer fra retskredsen.
Forløb af bobestyrerens opgaver ved dødsbobehandling
Når bobestyreren er valg, på den ene eller den anden måde som skrevet ovenfor, skal bobestyreren i gang med sit arbejde.
Det første, en bobestyrer skal gøre, er, at finde ud af hvem arvingerne er. Dernæst skal alle eventuelle kreditorer opfordres til at gøre deres krav gældende, før en given frist udløber. Dette gøres ved at indrykke et såkaldt proklama i Statstidende. Heri beskrives det nødvendige for, at en kreditor kan identificere den afdøde. Efter udløbet af denne frist udelukkes kreditorernes krav fra bobehandlingen.
Når proklamafristen er udløbet, skal der udarbejdes en såkaldt åbningsstatus, som angiver en foreløbig opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen. Denne skal sendes til arvingerne, eventuelle kreditorer, SKAT og skifteretten.
Bobestyreren skal nu undersøge de krav på penge fra kreditorer, som er anmeldt i boet. Bobestyreren undersøger, om kravene er udløbet eller af en anden grund ikke er reelt. Har arvingerne ikke nogen indsigelser imod kravene, vil de blive betalt til kreditorerne. Det ses altså at kreditorer ligger ”over” arvingerne med hensyn til udbetaling fra et dødsbo. Er arvingene ikke enige i at disse krav skal betales, skal sagen afgøres ved skifteretten.
Til slut udarbejder bobestyreren en boopgørelse. Heraf skal fremgå
- hvem der ejer hvad,
- arveopdelingen og
- andre informationer om forløbet fra dødsdagen til boets afslutning.
Boet skal senest være afsluttet 2 år efter dødsfaldet. Hvis boet ikke kan afsluttes før denne dag, vil skifteretten kunne give en udsættelse. Det kan for eksempel være, at ingen af arvingerne vil overtage ejerskabet af en fast ejendom, eller en anden genstand, og det ikke har været muligt at finde en køber. I dette tilfælde kan boet ikke afsluttes, før den faste ejendom er solgt.
Klage over bobestyrer
Reglerne om udpegelse af en autoriseret bobestyrer er fastsat for at sikre, at bobestyreren er uvildig og objektiv, og altså ikke vil træffe forkerte beslutninger for at tilfredsstille en arving frem for en anden. Samme virkning må det antages at reglerne om en bestemt uautoriseret bobestyrer har, da der netop er enighed om at udpege en bestemt, som det så må formodes ikke handler mere på nogens interesse end andres.
Arvingerne og den længstlevende ægtefælle kan dog stadig være utilfredse med den måde, bobehandlingen foregår eller er foregået på. Det kan for eksempel være utilfredshed med, hvor lang tid behandlingen tager. Det tager ofte lang tid at gennemføre et skifte ved bobestyrer, især hvis det er omfattende og eller kompliceret at opgøre boet.
Arvingerne og ægtefællen oplyses på forhånd at der kan være ventetid, og at opgørelsen kan tage lang tid, så dette er i sig selv ikke muligt at klage over, selvom det naturligvis kan være frustrerende.Men hvis bobestyreren ikke fremmer bobehandlingen uden unødigt ophold – altså er for langsom og ikke har en god grund hertil – kan arvingerne klage over dette. Dette vil ofte særligt være relevant for ægtefællen, som måske får indefrosset bankkonti, indtil boet er afsluttet.
Der kan desuden klages over de enkelte afgørelser som bobestyrer træffer undervejs, for eksempel om hvem der skal have rettighederne over et bestemt aktiv.
Sådanne klager kan indleveres direkte til skifteretten, eller til bobestyreren, som skal indlevere disse til skifteretten.
Arvingerne og den længstlevende ægtefælle kan fremsætte ønske om, at de vil have en ny bobestyrer. Der skal almindeligvis meget til før skifteretten tillader dette, og almindelige uoverensstemmelser mellem arvingerne og bobestyreren er ikke nok og slet ikke, hvis ønsket bliver fremsat på et sent tidspunkt i forløbet. Baggrunden for denne regel er, at det ofte vil være ensbetydende med, at den nye bobestyrer skal lave alt det samme igen som den gamle bobestyrer gjorde, hvilket vil være spild af tid og ressourcer, hvis der ikke er en virkelig god gurnd til det.
Arvingerne kan også klage over den betaling som bobestyreren har taget, såkaldt salær. Klage herom skal efter boets afslutning indgives til skifteretten, som vil træffe afgørelse om hvorvidt det skal nedsættes.
Skattemæssige konsekvenser
Måden der skiftes på, kan have stor skattemæssig betydning for den længstlevende ægtefælle og arvingerne. Det bør derfor undersøges hvilken skifteform passer bedst til arvingernes og længstlevende ægtefælles skattemæssig forhold. Dette kan ske bedst ved rådføring af advokat.